KAB har siden starten af 2016 været med i Hjem til Alle alliancen, hvis formål er at hjælpe unge ud af hjemløshed
Hjemløshed blandt unge er et stigende problem og kan ikke løses alene ved at opføre boliger. Der skal også fokuseres på job, uddannelse, sundhed og fællesskaber. Vi er derfor gået med i Hjem til Alle alliancen, så vi, sammen med andre aktører, kan samarbejde om at løse problemet i fællesskab.
KAB bidrager til alliancen med BasisBoligen - et koncept for billigere boliger, hvor huslejen kan holdes på 3.200 kroner om måneden. Realdania har støttet udviklingen af BasisBoligen med 400.000 kr.
KAB indgik samarbejde med Hjem til Alle alliancen i 2016.