Et flertal i Folketinget vedtog den 22. november 2018 den såkaldte ghettopakke, som bl.a. kan medføre nedrivning af almene boliger. 82 stemte for, 20 imod. Kun Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten stemte imod.
Jens Elmelund, adm. direktør i KAB, ser tilbage på forløbet op til vedtagelsen af den omdiskuterede lov:
”Jeg er desværre blevet overrasket over, at der ikke fra politisk side er blevet lyttet til fagkundskaben. Samtlige folk med indsigt i den her branche – forskere, specialister, tænketanke, borgmestre og interne eksperter – har været fremme og sige, at det er den forkerte medicin, I ordinerer. Den er for dyr og rammer forkert i forhold til at løse problemerne.”
Den faglige kritik af lovforslaget har i særlig grad vedrørt 40 % reglen, som betyder, at antallet af almene familieboliger skal reduceres til 40 % i de såkaldt hårdeste ghettoer.
En problematisk evighedsmaskine
KAB-direktøren beskriver to hovedbekymringer i kølvandet på vedtagelsen af ghettopakken. Den første vedrører netop 40 % reglen, som i KAB-fællesskabet på nuværende tidspunkt vil betyde et krav om at reducere antallet af almene boliger til 40 % i to boligområder: Taastrupgaard og Tingbjerg.
”For det første: Hvor skal de her mennesker bo? Vores erfaring er, at det er rigtig svært at skaffe passende erstatningsboliger – særligt her i hovedstadsområdet. Og vi kan forvente en afledt effekt i andre boligområder – de såkaldte boblere. Beboere, der fraflytter Tingbjerg, skal jo bo et andet sted og har fortsat de samme karakteristika, fortsat den samme etniske baggrund. Dermed er det en evighedsmaskine, man får skabt af såkaldte ghettoområder. Der er i forvejen en enorm lang venteliste til gode, billige boliger – nu er der udsigt til, at den bliver endnu længere.”
Den anden bekymring vedrører den fælles opgaveløsning i de boligområder, hvor der er noget at komme efter. Det kan være udfordringer med høj kriminalitet, adfærd der ikke er fællesskabsorienteret og ringe uddannelsesniveau:
”De forhold bliver ikke bedre af, at man flytter et andet sted hen. Vi risikerer at miste nogle fra radarbilledet, og vi får i fællesskab med kommunerne ringere forudsætninger for at arbejde med at få dem på ret køl. Det viser bl.a. erfaringer fra Holland og vores egne spæde erfaringer fra Tingbjerg,” siger Jens Elmelund.
Et fornuftigt håb
KAB har i samarbejde med boligorganisationerne SAB og Boligselskabet AKB, Taastrup et halvt år til at udarbejde nye udviklingsplaner for Taastrupgaard og Tingbjerg:
”Vi må tage opgaven på os. Vi er godt i gang med at gennemføre planer for begge boligområder. Perspektivrige planer, som efter vores mening vil betyde, at de vil komme af den såkaldte ghettoliste. Men nu bliver vi nødt til at se på, hvordan vi kan lægge nye elementer til de planer. Vores nuværende Taastrupgaardplan og Tingbjergplan lever ikke op til de formelle krav, som regeringen stiller. Jeg har da et vist håb om, at de primitive matematiske regler i praksis suppleres af en smule sund fornuft.”
Tillægsaftale
Den politiske behandling af ghettopakken resulterede i en tillægsaftale indgået fredag den 16. november. Aftalen giver mulighed for at dispensere fra 40 % reglen i boligområder, som ikke opfylder kriteriet om dømte og har færre end 2100 beboere. En dispensation vil betyde, at antallet af almene boliger ’kun’ skal reduceres til fx 50-60 %.
”En lille bitte korrektion, som er fornuftig, men ikke nær vidtrækkende nok. Det illustrerer også, at problemløsningen ikke er i fokus. Selvom et boligområde har fine tal på kriminalitet, ønsker man at fastholde princippet om at reducere antallet af almene boliger,” bemærker Jens Elmelund.
Yderligere bød den politiske behandling på mindre justeringer, bl.a. at erhvervsareal kan indgå i opgørelsen af private/almene boliger i et område, således, at 75 m2 erhvervsareal tæller for 1 privat bolig.
”Det kan tælle med i matematikken i både Tingbjerg og Taastrupgaard, men det ændrer ikke væsentligt ved resultatet,” konstaterer Jens Elmelund.
Se den politiske behandling af ghettopakken og forslaget som vedtaget