To porte og tre døre i henholdsvis Kanslergården og Østerbrogade 95. I sit interne system kunne ejendomsleder Dion Madsen se, at netop disse ind- og udgange åbnes 10 gange så meget som andre i de to boligafdelinger. Ikke mærkeligt, for her har mange beboere brug for at passere: portene i gårdene og dørene til vaskerummene.
Medarbejderne satte sig for at regne ud, hvordan man kan komme gennem portene, ind i vaskerierne og hen til vaskemaskinerne uden at røre en trykknap eller et håndtag.
Fire trykknapper blev erstattet af berøringsfri sensorer, der aktiveres på 30 cm afstand. Ved to døre med pumper blev der opsat censorer, så dørene åbner automatisk. For at forebygge yderligere investerede boligafdelingen i fem håndfrie armaturer ved alle vaske og elektronisk håndspritsautomater ved containerrum og vaskekældre.

Døre med pumpe åbner automatisk, og hvor der før var klikkontakt, er der nu censor.
I alt kostede det 12.000 kr. at sænke risikoen for coronasmitte i de to boligafdelinger.
”Vi håber med denne mission at have reddet bare en enkelt fra at få Covid-19. Der er i hvert fald ingen tvivl om, beboerne føler sig tryggere. Vi har fået så meget kage, at jeg har taget tre kg. på,” griner Dion Madsen.
Vil du vide mere om, hvordan de greb det an på Østerbro, kan du kontakte Dion Madsen på dsm@kab-bolig.dk