Vild Med Vilje - et signaturprojekt i KAB-fællesskabet.

Vild Med Vilje

Kæmp for jeres biodiversitet i et vildt fællesskab. I KAB’s nyeste indsats for et bæredygtigt miljø, Vild Med Vilje, kommer naturen helt tæt på beboerne, mens boligafdelingerne er med til at øge biodiversiteten i Danmark.

Kunne I tænke jer mere levende grønne udearealer, der på samme tid kommer både beboere og biodiversiteten til gode? Så er svaret Vild Med Vilje, hvor ensformige græsplæner med små ændringer kan give plads til naturoplevelser lige uden for opgangsdøren og samtidig komme de hårdtprøvede insekter, sommerfugle og bier til undsætning.

Du har fravalgt nogle cookies. Derfor kan du ikke se indholdet, fx en video. Klik på cookie-ikonet nederst i venstre hjørne, tilvælg Marketing cookies, gem indstillinger og tryk herefter på 'F5'-tasten. Du kan til enhver tid ændre dine cookieindstillinger igen.

Bliv Vild Med Vilje – sådan kan I komme i gang

Hvad er Vild Med Vilje?

’Vild Med Vilje’ er navnet på en forening, der arbejder for en mere vild natur og dermed en øget biodiversitet. KAB har samtidig lånt navnet ’Vild Med Vilje’ til et af vores fem signaturprojekter.

KAB’s Vild Med Vilje-projekt handler om at øge biodiversiteten ved at justere f.eks. drift og anvendelse af de grønne fællesarealer i eksisterende boligafdelinger. Det sker via tre trin:

  1. Boligorganisationen bliver medlem af foreningen Vild Med Vilje.
  2. Boligafdelingen køber Vild Med Vilje-startpakken og får skræddersyede anbefalinger til justeringer.
  3. Boligafdelingen beslutter og udfører de tiltag, der passer ind i boligafdelingens øvrige planer.

Se eksempler på Vild Med Vilje-projekter nederst på denne side.

Hvad koster det for boligafdelingen at være med i Vild Med Vilje-projektet?

Når man som boligafdeling tilmelder sig Vild Med Vilje-projektet køber man en rådgiver-startpakke, som KAB har fået udviklet hos virksomheden Habitats. Startpakken koster 13.312,50 kr. inkl. moms pr. boligafdeling og inkluderer analyse og besøg af en biolog. Efter besøget udarbejder biologen et hæfte med konkrete anbefalinger og vejledninger til, hvordan man kan øge biodiversiteten i boligafdelingen.

Hvordan kommer boligafdelingen med i Vild Med Vilje-projektet?

Hvis afdelingsmødet – eller i nogle tilfælde afdelingsbestyrelsen – har besluttet at gå ind i Vild Med Vilje-projektet, skal I blot tage fat i jeres lokale drift og bede dem sætte gang i processen. Det gør de ved at sende en mail til KAB’s landskabsarkitekt, Sara Berg, på sarbe@kab-bolig.dk. Hun sørger herefter for at skabe kontakt mellem biologerne i virksomheden Habitats og boligafdelingen.

Hvad sker der, efter boligafdelingen har meldt sig til Vild Med Vilje?

Når den lokale drift har tilmeldt boligafdelingen til Vild Med Vilje-projektet, skal de udfylde et skema med kontaktoplysninger på repræsentanter fra både driften og beboerne. Herefter kontakter biologen fra Habitats som udgangspunkt repræsentanten for beboerne og aftaler et besøg i afdelingen.

Forud for besøget laver biologen en foreløbig analyse af potentiale og opmærksomhedspunkter, som bliver behandlet under besøget. Besøget varer ca. 1 time, og det er vigtigt, at repræsentanterne fra både drift og beboere deltager. Efter besøget samler biologen materialet til et hæfte med analyse og anbefalinger, som bliver sendt på mail til boligafdelingens repræsentanter. 

Klik på billedet og se en større version. 

Her er en skabelon til beboerinfo, som afdelingsbestyrelsen kan bruge, når den skal fortælle beboerne, at boligafdelingen er gået med i Vild Med Vilje-projektet.

Hvordan foregår det når vi skal lave de egentlige ændringer?

Den enkelte boligafdeling bestemmer selv, hvilke af biologernes anbefalinger man vil udføre. Nogle af anbefalingerne vil driften eller beboerne selv kunne gå i gang med, mens andre måske vil kræve hjælp udefra. Man kan også beslutte at indføre f.eks. 1 anbefaling om året, eller alle dem der ikke kræver anlæg men kun nye arbejdsgange for driften.

Der er 1 times telefonrådgivning med i startpakken fra Habitats. Den kan f.eks. bruges, når de konkrete anbefalinger skal udføres. Praktisk hjælp til de konkrete omdannelser er ikke en del af projektet, men KAB kan hjælpe med at anbefale forskellige rådgivere alt efter, hvad man gerne vil have udført.

Her er en skabelon til beboerinfo, som afdelingsbestyrelsen kan bruge, når det egentlige anlægsarbejde går i gang.

Ofte stillede spørgsmål om at være med i Vild Med Vilje

Handler det kun om at stoppe græsslåning?

Nej, ikke kun. Det handler om at skabe føde og en variation af levesteder, og det høje græs kan være ét af disse levesteder. Et rigtig godt første skridt er at købe den startpakke, som biologerne hos Habitats har udviklet til KAB-Fællesskabet. Med den i hånden får I besøg af en biolog, der bagefter laver en analyse af jeres boligafdeling og kommer med konkrete anbefalinger og vejledninger til, hvordan I kan øge biodiversiteten i netop jeres boligafdeling.

Hvornår ser vi resultater?

Natur tager tid. Så jo før, I kommer i gang, jo bedre. Hvis I til efterårets afdelingsmøde beslutter at gå med i Vild Med Vilje-projektet, kan I med en fokuseret indsats se resultater til foråret/sommer – afhængig af hvilke anbefalinger fra Habitats, I fører ud i livet.

Hvad får boligafdelingerne ud af det?

Vild Med Vilje giver en mere interessant natur og et rigere dyreliv lige uden for opgangsdøren i de enkelte boligafdelinger. Samtidig skaber det et bedre miljø for beboerne. Sommerfugle, der flakser rundt, og vilde blomster giver ganske enkelt glæde i dagligdagen.

En vildere natur – og dermed øget biodiversitet – sker ikke på bekostning af beboerne men i samspil med beboerne. Det kan både være i anlægsfasen og i høj grad den efterfølgende dagligdag i boligafdelingerne, hvor de ”vilde” arealer kan danne grobund for beboeraktiviteter og fællesskaber. For eksempel ”ekspeditioner” ud i den vilde natur for store og små beboere eller jævnlige møder omkring et insekthotel.

Hvilke insekter og dyr kan vi få i vores boligafdeling med en vildere natur?

Hvilke insekter og fugle, I kan tiltrække i jeres område, kan både være afhængig af jorden, lys, skygge og fugtighed, hvilke naturområder der ligger tæt på jeres afdeling, og hvilke indsatser I gør. Men man kan f.eks. arbejde på at tiltrække bier ved at have et område, hvor mange forskellige blomster står tæt, og sikre, at der er blomster fra det helt tidlige forår til sensommer.

Også sommerfugle er glade for blomsternes nektar, men sommerfuglelarver skal også have mad, og her er der brug for andre planter, f.eks. løgkarse og brændenælder.

Hvis man samler døde stammer og grene et eller flere steder, kan de være levesteder for forskellige larver og biller, som samtidig er føde for mange småfugle, f.eks. musvitter og blåmejser.

Sådan vedligeholder man et ”vildt” areal

Langt hen ad vejen handler den vilde natur om at give slip, og netop ikke ”vedligeholde” helt så meget som man plejer, eller gøre det på en anden måde. Når boligafdelingen får anbefalingerne til ændringer og nye tiltag fra Habitats, medfølger der en beskrivelse af, hvordan man gør. Det kan f.eks. være at slå dele af græsset på forskellige tidspunkter, så resultatet er en mosaik af højder. En af gevinsterne ved vild natur er, at plæneklipperen skal blive mere i garagen.

Hvad skal vores lokale ansatte lave, når de skal klippe mindre græs?

Omdannelse til mere vild natur betyder ikke nødvendigvis færre driftstimer, men at tiden derimod bliver brugt på andre ting og måske på andre tidspunkter. Det vil helt afhænge af, hvilket areal I har, og hvilke ændringer I ønsker. Viser det sig, at de lokaltansatte får frigivet tid fra f.eks. græsslåning og hækklipning, skal det aftales lokalt, hvad I vil have lavet i stedet for.

Dokumenter

Forberedelse forud for beslutning om deltagelse:
Præsentation af Vild Med Vilje

Efter beslutning om deltagelse
Udkast til beboerinfo om startpakkebesøg (til bestyrelsen)
Udkast til beboerinfo om opstart af anlæg (til bestyrelsen)

Gode eksempler på vild forandring

Foreningen Vild Med Vilje og virksomheden Habitats har været vidt omkring med deres gode råd og planer for en mere vild natur og øget biodiversitet. Her er nogle eksempler:

  • Boligafdelingen Tunet i Roskilde 
  • Ørsted Skærbæk, Fredericia
  • DTU Campus
  • Lystrup regnsvandssø

Boligorganisationer der er med i Vild Med Vilje:

Tunet i Vild Med Vilje-indsats

1. I Roskilde Nord Boligselskabs AlmenBolig+ afdeling Tunet står beboerne selv for driften. Beboerne har via Vild Med Vilje-projektet fået anbefalinger og vejledning til hvordan fællesarealerne kan etableres og driftes med fokus på at øge biodiversiteten.
2. De har blandt andet lært hvordan de selv kan høste og så frø fra vilde blomstrende urter, og hvordan de kan slå det høje græs med le.

1

 

 

 

2

 

Ørsted Skærbæk, Fredericia – før og efter

1.  Ørsted har valgt at omdanne 2.500 kvadratmeter græsplæne til vildere natur.
2. De store sten holder på solens varme, hvilket tiltrækker sommerfugle, der kan lune sig her på kølige forårsdage.
3. Der er udsået en frøblanding med 28 arter af hjemmehørende planter. Det giver et varieret blomsterflor henover året og giver fødegrundlag til mange forskellige arter af insekter.

1

 

 

 

2

3


4. Ved at klippe kanten langs den belagte sti, og opstille et Vild Med Vilje-skilt, kommunikeres der til gæster, ansatte og forbipasserende, at det høje græs og urteflor ikke er tilfældigt men med vilje. 
5. Træstammerne vil efterhånden komme til at fungere som levesteder for smådyr og svampe, der lever på døde træer. 

4

 

 

 

5

 

DTU – lige efter omdannelse

1. Græsset er afskrabet , så frø fra vilde planter og indkøbte hjemmehørende blomsterfrø kan spire uden konkurrence fra græsset.
2. På skråninger er mineraljorden blotlagt til gavn for varmesøgende insekter og jordrugende bier. Sten er suppleret som andet levested. Man kan også vælge at lade vilde blomster vokse frem, eller udså passende hjemmehørende arter.

1

 

 

 

2

 

Lystrup, regnvandssø – før og efter

1. I Lystrup har man kombineret håndtering af regnvand med indsats for øget biodiversitet. Græstørv og muldjord er fjernet, og der er udplantet tørv fra en tidligere grusgrav og udsået frø, så vilde græslandsplanter kan sprede sig.

2. Trods sit lidet flatterende navn, så har Almindelig Kællingetand smukke gule blomster. En lang række insekter er helt afhængige af denne plante. Larverne fra Seksplettet Køllesværmer og Almindelig Blåfugl lever f.eks. på Almindelig Kællingetand.

3. I parken er der udsået frø fra forskellige hjemmehørende græslandsplanter, f.eks. Almindelig Kællingetand, Musevikke, Merian, Blåhat, og Gul Snerre. Alle de forskellige blomster understøtter et rigt insektliv. 

1

2

 

 

 

3

 

Fotos

Alle billeder på siden er taget af Vild Med Vilje/Hanna Allesøe Hansen.

Flere vilde eksempler

Du kan læse mere om projekterne og se flere vilde omdannelser på Vild Med Viljes hjemmeside.