Vores naboer spiller en vigtig rolle for vores følelse af tryghed og trivsel der, hvor vi bor. Dog viser undersøgelser, at naboskabet halter i mange almene boligområder, hvor beboerne angiver en lavere tillid til deres naboer end i samfundet generelt.
At arbejde målrettet med at styrke det lokale fællesskab og naborelationer kan derfor være et effektivt tiltag for at øge den oplevede tryghed.
Det gode naboskab kan understøttes på mange måder. Her er et par gode værktøjer, I kan arbejde med i jeres boligafdeling:
Din opgang er ét af de steder, hvor du dagligt møder andre fra din boligafdeling. Og mens du selv bestemmer, hvem du vil invitere indenfor i dit hjem, har du til gengæld ingen indflydelse på, hvem du deler opgang med. Vores tilfredshed med at bo, hvor vi bor, er stærkt påvirket af, om vi føler os glade og trygge ved at slå døren op til vores bopæl. Blot det at kunne møde sin nabo med et smil, et venligt nik eller en hilsen, styrker vores tillid til hinanden.
Opgangsrepræsentanter er et initiativ, der skal understøtte netop de helt lokale fællesskaber i opgangene. Konceptet går ud på, at en repræsentant fra hver trappeopgang går forrest i forsøget på at styrke sammenholdet og naboskabet i den enkelte opgang. Gennem samarbejde med boligafdelingens øvrige opgangsrepræsentanter, kan de være med til at styrke sammenhængskraften i hele boligafdelingen. Opgangsrepræsentanten kan enten melde sig selv eller være udpeget af afdelingsbestyrelsen.
At mødes om et godt måltid mad er en hyggelig og uformel måde, man kan komme sine naboer ved på. Det er også en effektiv måde at styrke fællesskabet i afdelingen på, da det ofte er over maden, at idéer til andre sociale aktiviteter i boligområdet opstår. Ikke mindre væsentligt er det, at madfællesskaber kan afhjælpe ensomhed og social isolation.
I Boligforeningen 3B’s afdeling Hørgården på Amager har de gode erfaringer med at bruge madfællesskaber som et greb i at styrke den sociale trivsel. Her har man fra 2020-2023 samarbejdet med studerende og undervisere fra ernærings- og sundhedsuddannelsen på Københavns Professionshøjskole om at udvikle og teste forskellige former for arrangementer med udgangspunkt i mad. En evaluering af projektet viser, at maden har haft en positiv effekt på beboernes sociale liv og bæredygtige adfærd. Flere beboere har fået nye venner og føler sig mere trygge i området. De har også fået ny viden om bæredygtige madvaner og spiser mere grønt.
Foto: Amagerplanen
Projektet, der har gået under navnet Grønne Bæredygtige Fællesskaber, har resulteret i håndbogen Grønne Madfællesskaber. Her kan I finde inspiration til, hvordan I selv kan etablere madtiltag i jeres boligafdeling. Håndbogen fremhæver bl.a. hvilke forberedende overvejelser, I skal gøre jer om f.eks. organisering, partnerskaber og økonomi, ligesom den også kommer med forslag til sunde og klimavenlige opskrifter.
Også i AKB, Rødovres boligområde, Kærene, blomstrer de gastronomiske fællesskaber. Her har beboerne gennem 25 år haft en fast tradition om at mødes hver tirsdag for at spise sammen. John, en af beboerne, fortæller: ”Vi er et hold, der har det rigtig hyggeligt sammen, når vi laver mad, og så er det også dejligt at se, at vi hjælper andre. Der er mange enlige, som kommer her, og det betyder meget at kunne være med til at skabe fællesskaber for dem”.
Kærene, AKB Rødovre
Beboerne i Kærene har indgået et samarbejde med Fødevarebanken, der leverer et supplement til deres ugentlige måltider i form af overskudsvarer.
”På den måde dækker vores arrangementer også flere aspekter, når vi taler om bæredygtighed. Den sociale del, hvor vi er med til at bekæmpe ensomhed. Den miljømæssige del ved, at vi ikke smider mad væk. Og den økonomiske del i, at folk sparer penge ved at kunne spise her,” siger Susanne Mikkelsen, der er boligsocial koordinator i afdelingen og understøtter de frivillige.
Læs mere om det succesfulde madfællesskab i Rødovre her
Er I interesserede i at høre mere om mulighederne for at etablere et lignende samarbejde, kan I forhøre jer om mulighederne hos Fødevarebanken, der samarbejder med mange madfællesskaber i almene boligområder i Danmark.
En nyttehave er en hyggelig og sundhedsfremmende aktivitet, der kan være med til at forbedre det sociale miljø i jeres afdeling. Samtidig kan nyttehaver omdanne de fælles udearealer til en levende, grøn oase, hvor du og dine naboer kan mødes og lade både grøntsager såvel som fællesskabet gro.
En nyttehave behøver ikke optage meget plads eller kræve dyre faciliteter – et par simple højbede eller plantekasser kan være en fin start. Har I hænderne godt skruet på og mod på at tage udfordringen op, finder I her en guide til, hvordan I selv kan bygge et højbed.
Foto: Byhaverne i Taastrupgaard, AKB Taastrup
Foto: Byhaven i Hørgården, 3B
Kilde: CFBU ’Aktiviteter der styrker naboskabet’.
Det årlige afdelingsmøde er en af de vigtigste aktiviteter i jeres boligafdeling. Ikke kun fordi, at det er her, I som beboere har mulighed for at gøre jeres indflydelse gældende, men også fordi tilslutningen til afdelingsmøderne kan ses som en indikator på, hvordan det står til med fællesskabet og engagementet i jeres afdeling. Er det de samme få, der troiligt dukker op og kommer til orde år efter år, eller har I en inkluderende kultur, hvor alle føler, at deres bidrag og ideer bliver værdsat?
Undersøgelser peger på, at tryghed og trivsel har bedre vilkår i boligområder, hvor man kender sine naboer, og adelingsmøderne er et oplagt forum, hvori I kan arbejde for at styrke naborelationer og det sociale fællesskab.
Hvis I oplever, at der i jeres boligafdeling ikke er en stærk tradition for at engagere sig i fælles aktiviteter, eller at tilslutningen på afdelingsmøderne er faldende, kan én af årsagerne være, at beboerne har svært ved at se, hvad de konkret kan få ud af at deltage, eller ikke ved, at deres bidrag er værdsat. Derfor kan det være en god idé at gentænke mødernes format og måden, I kommunikerer om dem.
Nabokonflikter findes alle vegne, men i områder, hvor mennesker bor tæt – og måske ikke kender hinanden så godt – er konfliktniveauet ofte højere. De fleste konflikter er dog nemme at forebygge. Dét at hilse venligt på sine naboer og sætte tid af til lidt smalltalk, når man mødes i opgangen, er et godt sted at starte. Derudover er det vigtigt, at der er formuleret en husorden, der anviser rammerne for, hvordan I bor sammen.
Forstå hinandens forskelligheder og forebyg konflikt
Nogle gange kan nabokonflikter gå i hårdknude, fordi vi som mennesker er forskellige og har forskellige måder at kommunikere på. Som resultat kan det somme tider være svært at gennemføre en konstruktiv dialog. Det kan hjælpe, at vi forsøger at udvise rummelighed og forståelse for, hvem hinanden er. Dialogredskabet Vi er forskellige beskriver fire beboertyper og kan være med til at give en forståelse for vores forskelligheder og være med til at forebygge konflikt. Brug det til en drøftelse på f.eks. beboer- eller bestyrelsesmøder eller ifm. konfliktmægling. Vi har også lavet en plakat, der illustrerer de forskellige beboertyper. Print plakaten ud og brug den sammen med det øvrige materiale.
Konfliktmægling
Skulle en nabokonflikt eskalere eller udvikle sig på en måde, hvor parterne har brug for hjælp til at gennemføre dialog, er det en god idé at bede en tredje part påtage sig rollen som konfliktmægler. Henvend jer til afdelingens sociale vicevært, hvis I har sådan en, eller til ejendomskontoret for at høre, hvordan de kan hjælpe jer videre.